Her finder du en oversigt over de mange spændende arrangementer vi afholder i Bogby9520.
Foredraget giver en præsentation af udvalgte, toneangivende kvindelige islandske forfattere, hvad de skriver om, og hvilke temaer de berører. Der dykkes grundigere ned i Auður Ava Ólafsdóttirs oversatte romaner for at få en ide om, hvorfor hendes bøger er blevet så populære og oversat til mange sprog. Foredraget er tænkt som en inspirationskilde til at læse nyere islandsk litteratur - eller genlæse.
Foredrag ved Anne Valbjørn Odgaard, litteraturforsker
Mød vores stærke dronninger i litteraturen. Thit Jensen skrev i 1954 om vikingetidens Thyra
Danebod i Den sidste Valkyrie, mens Anne Lise Marstrand-Jørgensen tager
middelalderdronningen Margrete 1 under kærlig behandling med en helt anden tilgang. Tag
på en farverig tur til vores fælles historie.
Japan – kunst, kultur og japanske haver V/ Inge-Lise Bjørnvig
Inge-Lise Bjørnvig har været på rejse i Japan. Ud fra sine billeder fortæller hun om Japans historie, befolkning, religion, kunst og kultur med særlig vægt på de meget specielle og smukke japanske haver. Rejselederen på denne tur har selv anlagt en japansk have på Fyn og har derfor mange kontakter til de personer i Japan der arbejder med japanske haver. Ud fra denne rejse er Inge-Lise Bjørnvig blevet inspireret til at dykke ned i Japans kultur og historie.
Det er begyndt at gå op for os, at vores forhold til naturen er et misforhold, og vi begynder at ane konsekvenserne! Måske spiller århundreders tænkning om naturen og om vores plads i den en større rolle, end vi ved af. Måske har vi brug for en helt ny forståelse af vores plads i og forhold til naturen.
Kun for Bogbymedlemmer. Højst 10 personer (først til mølle).
ElsebethDissing, tidligere redaktionschef på Nordjyske, fortæller med udgangspunkt i sin nye roman, 'Friheden flyver', om halvfjerdserne. Et vildt årti med højtråbende rødstrømper, voldsomme demonstrationer, Femølejr, Thylejr, kirkebesættelse. Og narkoen, der spreder sig. Elsebeth Dissing var der selv. Både som journalist og som ung kvinde, der kæmpede for lige ret og lige løn.
Bogen afslutter trilogien om kvinders kamp for ligeret, der omfatter Tjenerindens døtre og Tobakspigerne.
Bjarne Laustsen fortæller om sin opvækst i Himmerland i fattige kår. Han blev maskinarbejder og fagligt aktiv i Dansk Metal. Siden gik han ind i politik og har nu siddet i Folketinget i 25 år. Han stiller op til kommunalvalget i Rebild kommune til efteråret. Bjarne er bosat i Støvring og kender derfor vort område rigtig godt. Han har i mange år været talsmand for folk her i Nordjylland, der på en eller anden måde er kommet i klemme i systemet. I Folketinget var han talsmand for manden på gulvet, som én af de få politikere uden universitetsuddannelse. Rasmus Prehn har skrevet en fin bog om hans liv og virke ” Bjarne Laustsen – Den sidste rustbanker”. Bogen kan købes denne aften.
Med udgangspunkt i sin nye portrætbog "Intet er umuligt" om iværksætteren og ildsjælen Niels Moes, fortæller forfatter Helge Søgaard om den dybtgående proces med at skrive en så omfattende bog om en enkeltperson. Man kommer langt omkring sammen med Niels Moes. Det er et citat fra bogen, og det vil Niels Moes,der også deltager i dette arrangement få lejlighed til at uddybe.